... tænk lokalt når du skal ud i verden

TK-Bus arrangerer en 4-dages tur til den smukke by Bruxelles 8-11 oktober 2017.

Vi starter søndag d 8/10 kl. 7.00 fra Viborg.

Efter påstigning på Exercerpladsen bag Tinghallen kører vi ned gennem Jylland. Vi får kaffe og rundstykker undervejs og ved frokosttid finder vi et hyggeligt sted at spise vores medbragte frokostsandwich. Herefter fortsætter vi turen ned gennem Tyskland med retning mod Belgiens hovedstad.

Ved aftenstid når vi Bruxelles og vi kører direkte til vores hotel, Hotel Floris Ustel Midi***, hvor vi blir indkvarteret. Forventet ankomst ca. kl. 19.00.

De af jer, der har tilkøbt aftensmad, følges til den nærliggende restaurant, hvor vi spiser. (3-retter 200,00 kr.)

Ellers er aftenen til fri disposition.

 

Mandag d 9/10.

Efter en god nats søvn og dejlig morgenmad er vi klar til at opleve lidt af Bruxelles.

For dem, der vælger at besøge bryggeriet Cantillon, er der afgang fra hotellet kl. 9.30. Turen er til fods, da bryggeriet kun ligger ca. 300 m fra hotellet. Entre til Cantillon-bryggeriet inkl. en smagsprøve: 75,00 kr.

Efter besøg på bryggeriet kan vi anbefale at spise frokost (for egen regning) på den nærliggende restaurant A La Mort Subite,(dansk: Den Pludselige Død).

Herefter er der en guidet rundtur (til fods) i Bruxelles centrum, hvor vores medbragte, danske guide vil fortælle lidt om byen.

Ellers er dagen og aftenen til fri disposition til shopping, sightseeing, chokoladesmagning eller hvad man nu lyster.

 

Tirsdag d 10/10.

Afgang fra hotellet kl. 9.30 med bussen.

I dag skal vi på udflugt til Gent. Her skal vi besøge bryggeriet Gruut. Entre inkl. en let frokost: 150,00 kr.

Efter besøget på bryggeriet, er resten af dagen i Gent til fri disposition. Der er masser at se på i den store, smukke by.

Vi kører retur til Bruxelles kl. 17, og aftenen er fri.

 

Onsdag d 11/10.

Afgang fra hotellet kl. 9.00.

Efter morgenmaden er det tid til at tage afsked med vores hotel og Bruxelles. Vi kører nordpå og med et par pauser undervejs når vi grænsen og Otto Duborg ved 17-tiden. Her har vi mulighed for at lave lidt indkøb og få lidt aftensmad inden turen fortsætter mod Viborg.

Afgang fra Otto Duborg ca. 18.15 og forventet hjemkomst til Viborg ca. 21.30.

 

PRIS: 2995,- kr pr person i delt dobbeltværelse.

 

Praktiske oplysninger:

Vores hotel: Hotel Floris Ustel Midi***, Square de lÁviation 6, 1070 Bruxelles, Belgien.

Medbring: Pas, det gule og blå sundhedskort

Valuta: Euro

Betaling: Depositum 1000,00 kr. ved tilmelding, restbeløbet senest 1/9-17.

Tillæg: Enkeltværelse: 1000,00 kr.

Tilkøb: Aftensmad 1. dag, 200,00 kr.

           Bryggeri Cantillon i Bruxelles 75,00 kr.  

           Bryggeri Gruut og frokost 150,00 kr.

ALLE TILKØB BESTILLES VED TILMELDING.

 

Inkluderet i turens pris:

  • transport i 4**** turistbus
  • kaffe og rundstykke på turens 1. dag
  • frokost-sandwich på turens 1. dag
  • eftermiddagskaffe i bussen på turens 1. dag
  • 3 x overnatning i dobl.vær. inkl. morgenmad
  • byrundtur i Bruxelles m dansk guide (til fods)
  • udflugt i bus til Gent
  • eftermiddagskaffe i bussen på turens sidste dag
  • mulighed for at handle v grænsen på turen hjem

 

Tilmeldingsfrist: hurtigst muligt eller senest 1. juli 17.

Tilmelding og info: 2899 5700 el. 6029 1011, el.  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Tek.arr. og medl.af Rejsegarantifonden nr. 617. Group Tour's, Ll. Borgergade 33, 9400 Nørresundby.

Medarr: TK-Bus og Vagn Boe Nielsen, Guide: Ole Würtz.

Der kan købes drikkevarer i bussen.

 

Ret til mindre ændringer i program forbeholdes samt aflysning v for få tilmeldte.