... tænk lokalt når du skal ud i verden

I år har vi valgt at vende tilbage til smukke Schwerin og turen er med 2 overnatninger.

Fredag d 6/12-19.

Afgang fra Viborg kl. 08.30:

Vi starter fra Eksercerpladsen bag Tinghallen og når alle mand er kommet i bussen kører vi sydpå gennem Jylland.

Undervejs nyder vi frisklavet kaffe og dejlige rundstykker. Vi laver et par strække-ben-pauser undervejs.

Efter vi har passeret den dansk/tyske grænse fortsætter vi mod Schwerin og finder undervejs en passende pause til at spise vores medbragte frokostboller.

Når vi ankommer til Schwerin bliver vi indkvarteret på vores hotel, Niederländischer Hof.

Så er vi klar til at indtage byen med al den charme og juleudsmykning. Hotellet ligger centralt i byen, så det er nemt at smutte ud og se sig lidt omkring.
Måske lige et smut på en af byens dejlige caféer. Find evt. en restaurant og bestil aftensmad til lørdag, der er ofte rift om pladserne.

Vi mødes alle i restauranten til aftensmad kl. 19.30. Resten af aftenen er til fri disposition

Lørdag d 7/12.

Lørdag starter med dejlig morgenmad på hotellet.

Dagen er fri til at gøre hvad man lige har lyst til.

Vi kan foreslå at besøge det smukke Schwerin Slot, som ligger på en halvø i en af byens søer. Dronning Margrethes farmor, Dronning Alexandrine er opvokset på dette slot, og der er rigtig meget at se på her, både ude og inde. Nu huser slottet Landdagen i Meckelburg-Vorpommeren.

Der er jo naturligvis flotte julemarkeder på byens gamle torve og pladser, men også i gaderne er der mange fine boder. Det er et væld af muligheder for at bruge sanserne på snart sagt alt hvad der har med jul at gøre, lige fra brændte mandler, Glühwein og julepynt.

Lørdag har alle butikker ligeledes åbent, så shopping er helt klart en oplagt mulighed, og der er gode muligheder for at finde et hyggeligt sted til frokost og aftensmad (for egen regning).
Ifølge vores oplysninger lukker julemarkederne kl. 21 om lørdagen.

Søndag d 8/12.

Mætte af lørdagens indtryk og en dejlig nats søvn er der morgenmad på hotellet, inden vi kl. 9.30 starter hjemrejsen.

Vi kører nordpå og gør holdt ved grænsen med mulighed for julehandel og måske lidt frokost, og fortsætter herefter hjemad og forventer at nå Viborg sidst på eftermiddagen.

 

Inkluderet i rejsens pris er:

• Transport i 4* turistbus
• Kaffe og rundstykke på turens 1. dag
• Frokostbolle på 1. dag
• Aftensmad på 1. dag
• 2 x overnatning i dobbeltværelse inkl. morgenmad
• kaffe i bussen hjemad
• mulighed for at handle ved grænsen på hjemturen

Praktiske oplysninger:

Hotel: Niederländischer Hof, Alexandrinenstrasse 12-13, 19055 Schwerin, (4*)

Medbring: Pas, det gule og det blå sundhedskort.

Valuta: Euro

Betaling: 1000,- kr. i depositum ved tilmelding, restbeløb senest 3/11-17
Enkeltværelsestillæg: 400,00 kr.

Se mere om hotellet på: www.niederlaendischer-hof.de

Tilmeldingsfrist: 10. oktober 2019. men meget gerne før.

Husk: hurtig tilmelding er med til at sikre at turen gennemføres.

PRIS: 2395,00 pr pers.

Tilmelding på 60291011 eller 28995700 eller på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ret til mindre ændringer i programmet forbeholdes samt ret til aflysning ved for få tilmeldte.

Tek. arr. og medl.af Rejsegarantifonden
Group Tour’s
Lille Borgergade 33
9400 Nørresundby

 

Reklamefilm

Facebook